Session 07: Bæredygtig udvikling i landbruget: regulering og arealanvendelse i Danmark

Lokale:
Tidspunkt: 24. Nov 2015 09:30-12:00

Landbrug, regulering og arealanvndelse - resumé af sessionen

Formålet med sessionen var at diskutere erfaringer med forskellige metoder til at udvikle strategier for bæredygtig udvikling i landbrug og arealanvendelse i Danmark. Målet var endvidere at diskutere hvordan beslutninger om landbrug og arealanvendelse træffes i dag og kunne træffes i fremtiden.

Bæredygtig omstilling i landbruget er en meget kompleks problemstilling, der fordrer:

  • Multifunktionelle løsninger med synergi mellem flere hensyn.
  • Anvendelser af samme jord og samme afgrøde til flere formål.
  • Specifikke løsninger i relation til de enkelte hensyn, f.eks. biodiversitet.
  • Udtagning af jord og jordfordeling f.eks. gennem frikøb af jord frem for årlige støtteordninger.
  • Zonering, f.eks. mellem robuste og sårbare jorder.
  • Bioøkonomi med produktion af bio-baserede kemikalier og materialer.
  • Koordinering mellem beslutninger nationalt og lokalt.
  • Forberedelse af den næste generation af landmænd til bæredygtighed, f.eks. gennem inkludering af bæredygtighed som centralt tema i landmands- og agronomuddannelsen.

Kontekst for fremtidens landbrug:

  • Behov for nye politiske pejlemærker for bæredygtigt landbrug efter liberalisering af landbrugsloven har betydet strukturudviklingen er markedsdrevet.
  • Omfanget af prioritering af miljøhensyn i tildeling af landbrugsstøtte vigtig.

Forskellige typer forandringsprocesser

  • Collective impact metoden anvendt til at fremme samfundsforandringer i USA.
  • Bringer aktører sammen, som ikke traditionelt samarbejder og muliggør at nye løsninger udvikles.
  • Fremmer en dyberegående dialog, der fører til større klarhed og forståelse og udnyttelse af forskelligheder til at fremme innovationer.
  • Jordfordeling som virkemiddel: Konkret forandring og effekt kræver lokal indsats. Lokale erfaringer fra forsøgsområder skal inspirere til national udbredelse af virkemiddel.
  • Høringer, dialog-workshops og borgertopmøde.
  • Afdække de mangfoldige interesser i arealanvendelsen og nuværende dynamikker.
  • Synliggøre handlemuligheder for borgere, landmænd, kommuner, interesseorganisationer og Folketinget
  • Dialogmetoder med afvejning af hensyn til konkurrencedygtig landbrugsproduktion med hensyn til en rig natur, rent vandmiljø, klimatilpasning og attraktiv bosætning.
  • Identificere muligheder for enighed om fælles overordnede løsningsstrategier.
  • Udvikling af forskellige scenarier for miljø, natur, samfundsøkonomi, beskæftigelse og driftsøkonomi på baggrund af data, der vægter hensyn til natur og miljø ved hjælp af data ned til lokalt markniveau.
  • Forskellige typer virkemidler kombineres i scenarier. Disse kan være:
  • Arealbaserede virkemidler: Økologisk jordbrug, skovrejsning, udtagning af jord til vedvarende græs og energiafgrøder.
  • Teknologiske virkemidler: emissioner fra stalde, pesticidreduktion, bioraffinering.
  • Naturpleje, innovation samt lokal forarbejdning og afsætning.
  • Rådgivning af de enkelte landbrugere ved hjælp af bæredygtighedsmetode med fokus på miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter: RISE (Response-Inducing Sustainability Evaluation).

Øget omlægning til økologisk jordbrug

  • Vurdering af hvilke afgrøder der kan dyrkes og hvor mange husdyr der er foder til.
  • Samlet landbrugsindtjening og beskæftigelse kan fastholdes.
  • Støtte til økologisk omlægning opvejes af forbedret samfundsøkonomi som følge af reducerede udgifter til natur-, miljø- og klimaindsats.
  • Forudsætninger for øget omlægning:
  • Stabil og jævn fordeling af husdyrproduktion og gødning ud over landet.
  • Næringsstoftab skal stoppes og næringsstoffer skal tilbageføres til jorden.
  • Opbygning af netværk af biogas- og bioraffineringsanlæg.
  • Udbytterne i økologisk jordbrug skal hæves.
  • Bedre metoder til bekæmpelse af ukrudt og bedre plantesorter med større modstandskraft.
  • Forædling af husdyrracer tilpasset økologisk produktion og forbedring af økologisk svineproduktions næringsstoftab og dødelighed.