Session 02: Omstilling til bæredygtig fødevareproduktion og -forbrug

Lokale:
Tidspunkt: 23. Nov 2015 09:30-12:00

Fødevareproduktion og -forbrug - resumé af session

Forbrugernes fokus er rettet mod sundhed og etik, mindre mod de langsigtede aspekter ved klima og miljø.

Økologien er i fremgang og 8 % af de fødevarer, der sælges er økologiske. Det er udtryk for en væsentlig udvikling, der opleves både blandt de helt store detailkæder og blandt de helt små nicheproducenter. Udbredelsen af økologi understøttes af statens indsats for at skabe en kontinuerlig efterspørgsel efter økologiske fødevarer. Efterspørgsel sikres ved at de ansatte i offentlige køkkener uddannes i at producere mad ud fra økologiske principper, finansieret af EU-midler. Alle offentlige virksomheder skal være omstillet til økologi inden 2020 og mere end 60 % økologi.

Lokale initiativer, smålandbrug og interesse for lokale varer, vokser frem. Økonomisk er der udfordringer, men international interesse for økologiske specialprodukter fra Danmark og politiske virkemidler kan bidrage til forbedring af de økonomiske vilkår. Det ses også at ved at fx økologisk mælk vinder frem på markedet, hvor det kan sælges til højere priser og giver en bedre økonomi helt tilbage til landmanden.

Detailhandlen har gjort nogle forsøg på at skabe alternativer til det store kødforbrug, men disse indsatser har ikke været nogen succes. Reduktion i klimabelastningen fra fødevareforbruget, forudsætter at der arbejdes med at reducere og eller ændre kødforbruget fremover.

Økonomiske aspekter

  • Der savnes alternative bud på bæredygtig omstilling, der ikke kun tager afsæt i økonomiske kalkuler og rene cost-benefit opgørelser
  • Afgifter på konventionelle produkter kan fremme markeder for bæredygtige produkter der er dyrest.
  • Energimæssigt er de lokale smålandsbrug ikke økonomisk stærke.
  • Økologisk satsning i det kommunale system kan godt lade sig gøre inden for budgetterne, hvis der er vilje er der vej
  • Landbruget kan overleve på at lave økologi og specialprodukter frem for billige standardvarer

Mainstream flytter sig

  • De største fødevarekæder og den mere elitære del af madlavningsbranchen er begyndt at agere.
  • Generation 1980-2000, er bevidste om deres mad og dens effekt på verden og stiller krav.

Forbrugernes engagement

  • Der skal findes modeller for at engagere forbrugere i opbygning af bæredygtige fødevaresystemer.
  • Der er massiv medlemsvækst i fødevareselskaber, men der savnes forbrugerengagement. Vigtigt at fremme forbrugeraktivismen i dette regi.
  • COOP’s kunder tænker mest på at undgå skadelige kemiske stoffer, madspild, økologi og dårlig dyrevelfærd. CO2 emissioner og Fairtrade mærket har mindre attention. Direkte sundhedseffekter og etik betyder umiddelbart mest for kunden ift de langsigtede aspekter.
  • Mindre kødspisning er et ømt punkt, her er forbrugeren ikke med.

Aktiviteter i lokalsamfundet og i kommuner

  • Der er eksempler på nystartede smålandbrug som folkelige bevægelser står bag, her tænkes i nye forretningsmodeller.
  • Strategi: Styrke spirende lokalsamfundsorganisering, opruste til handling.
  • Smålandbrug skaber lokale netværk og kan medvirke til en lokal udvikling.
  • Lokale varer er i fokus for forbrugeren og her tænker forbrugeren ikke så meget på, hvordan varerne produceres, men kun 1% af COOP’s omsætning er lokale varer
  • I 13 kommuner har Natur og Fødevareministeriet finansieret uddannelse af medarbejderne i køkkenerne.  
  • Furesø Kommune er en af disse kommuner, der udover at omlægge køkkenerne også arbejder på at økologi skal give mening for de borgere der spiser maden.  Furesø Kommune har et mål op at opnå 80 % økologi i de kommunale køkkener.
  • Kommunen  har haft succes med en række initiativer, der har fået forbrugere til at forstå principperne i økologi gennem: madkurser og havekurser, daginstitutioner kommunikerer økologien i børnehøjde når børnene involveres i den økologiske mad ved at de selv  dyrker egne afgrøderForældrene bakker op og vælger frokostordningerne til. I skolerne arbejder eleverne med økologi i praksis når de har forløb i Furesø Kommunes Økologiske Skolehaver, arbejder med økologiske aspekter i madkundskab eller er på undervisningsbesøg på det lokale økologiske familie landbrug Stengården. 
  • En enkelt skolerhar sat økologi på skoleskemaet for alle 2 klasser, der har dyrket kantinehaver, hvor eleverne er med til at producere kantinens mad af deres egenproducerede grøntsager. En anden skole har en elevdrevet kantine, hvor eleverne er med til at producere den økologiske mad i kantinen hver dag.
  • Borgmesteren og de øvrige politikere i kommunalbestyrelsen hjælper med at brede det økologiske koncept ud. Involvering af flygtninge og udsatte bibringer et socialt aspekt, i flere af de større køkkener.