Session 01: Cirkulær økonomi og deleøkonomi som strategier for bæredygtig udvikling

Lokale:
Tidspunkt: 23. Nov 2015 09:30-12:00

Cirkulær økonomi – resumé af session

Cirkulær økonomi rummer både miljømæssige og forretningsmæssige aspekter. Sessionen satte fokus på erfaringer og perspektiver knyttet til forskellige aspekter af cirkulær økonomi, herunder betydningen for medarbejdere af forretningsmodeller, der fremmer ”servitization”, lokal organisering af reparationsmuligheder, genanvendelse af materialer til nye produkter, vurdering af miljøaspekter af produkt-service-systemer og barrierer i form af usikkerhed om nye roller i værdikæder og restriktioner på handel med affald.

Forlængelse af produkternes levetid gennem bl.a.

  • Bedre ”after sales” services, herunder længere garantiperiode for produkter og garanti for adgang til reservedele vil kunne sikre, at flere produkter bliver repareret, og færre ressourcer dermed går til spilde. Service på biler er kendt, men denne service kunne udstrækkes til mange flere produkter, eksempelvis hårde hvidevarer
  • Salg af en ydelse gennem eksempelvis leasing frem for et produkt kan gøre holdbarhed og reparerbarhed til konkurrenceparametre på markedet

Øget anvendelse af de enkelte produkter i deres levetid

  • Man kan begrænse antallet af produkter, der på et givet tidspunkt er nødvendige for at dække forbrugsbehovet, f.eks. i forhold til den store overkapacitet af private biler
  • Peer-to-peer deleordninger, og business-to-consumer leje og leasing kan bidrage til øget anvendelse af det enkelte produkt
  • Nogle muligheder åbner sig f.eks. med nye bo- og arbejdsformer, der bygger på anvendelse af fælles faciliteter og udstyr, som er en af ideerne med Projekt Deleby.

Forretningsmodeller, der kan fremme cirkulær økonomi

  • Produkt-Service-Systemer (PSS) kan være udgangspunkt for nye forretningsmodeller med relation til cirkulær økonomi. Der findes en række PSS-modeller; nogle er koblet til produktsalg, mens andre er uafhængige heraf.
  • Servitization betyder, at service hæves op på niveau med andre funktioner i en virksomhed som salg og udvikling. Analyse peger på større behov for uddelegering, medarbejderautonomi og for en fladere virksomhedsorganisation. Der er et behov for opkvalificering af serviceteknikere, da der er mangel på medarbejdere med baggrund i erhvervsuddannelser, som besidder kompetencer inden for sprog, kommunikation og forretningsforståelse.
  • Socialøkonomiske virksomheder, der prioriterer samfundsmæssige interesser over indtjening og profit kunne være forretningsmodel. Et eksempel fra Høje Tåstrup Energi- og Miljøcenter viste, at reparation af elektronikprodukter kan kombineres med jobskabelse i det rummelige arbejdsmarked, f.eks. med flex- og skånejob. Det nationale reparationsnetværk hviler dog bl.a. på tilskud fra Miljøstyrelsens Pulje til Grønne Ildsjæle.
  • Et andet initiativ er Guldminen, Sydhavn genbrugscenter, en ny kommunal genbrugsstation i Københavns kommune. Affald indsamlet i kommunale ordninger betragtes så vidt muligt som ressourcer, der sorteres fra i genbrugscenteret og oparbejdes på værksteder og sælges. Kommunen kan hjælpe med at finde markeder for de reparerede eller oparbejdede produkter. Vigtige interesser for kommunen er også jobskabelse og udvikling af kompetencer hos medarbejderne

Barrierer

  • Miljølovgivning som ”push” er over de senere år svækket, bl.a. ved nedskæringer på grønne tilskudsmidler og ændringer i ministeriestrukturen.
  • Andre former for lovgivning og herunder konkurrenceregler i form af restriktioner på udveksling og handel med affald og grænser for kommuners og kommunale virksomheders ageren på et marked, fordi det siges at skabe ulige konkurrencevilkår. Guldminen og andre lignende projekter har da også ført til klager til Konkurrencerådet fra Dansk Industri som pågår.