Session 09: Hvor bæredygtigt er Danmark og hvor ligger de største potentialer?

Lokale:
Tidspunkt: 24. Nov 2015 09:30-12:00

Hvor bæredygtig er Danmark? - resumé af sessionen

Potentialerne for bæredygtig udvikling blev belyst ud fra både økonomiske og materielle aspekter. Tankegange og koncepter inden for økonomi og miljø blev sat over for hinanden i sessionens oplæg og diskussioner.

Sammenhænge mellem miljø og økonomi kan belyses med forskellige faglige perspektiver, bl.a. ved brug af metoder hentet fra disciplinerne miljøøkonomi og økologisk økonomi.  Nogle begreber fra debatten om miljø og økonomi er ’grøn økonomi’ og ’grøn vækst’, der benyttes af bl.a. OECD, Verdensbanken, UNEP og FN (bl.a. i forbindelse med topmødet Rio+20), hvor fokus bl.a. er på økonomiske aspekter af miljøinitiativer. Nogle anvender udtrykket ’grøn vækst’ som synonym for ’bæredygtig vækst’. Inden for miljøøkonomi betragtes natur og miljø som goder, der kan prissættes via markedet, mens økologisk økonomi lægger vægt på samfundets stofkredsløb og på udviklingen i kvaliteten af natur og miljø.

Danmarks Statistik opbygger i årene 2015-2017 et grønt nationalregnskab for Danmark som en fortsættelse af et mangeårigt arbejde med miljøøkonomiske regnskaber for Danmark. Arbejdet med et grønt nationalregnskab bygger på internationale retningslinjer og ligger i forlængelse af en EU-forordning om europæiske miljøøkonomiske regnskaber. Målet med et grønt nationalregnskab er at belyse sammenhængene mellem økonomi og miljø med udgangspunkt i nationalregnskabets beskrivelse af økonomien – dvs. med samme afgrænsning og samme klassifikationer. Tre typer delregnskaber der indgår i det grønne nationalregnskab er:

  • fysiske strømme til og fra brancher og husholdninger (f.eks. energi, vand, materialer og affald)
  • beholdninger af naturressourcer (f.eks. beholdninger olie og gas, skov, fisk og arealer) produktion
  • af grønne varer og tjenester, miljøbeskyttelsesomkostninger, grønne afgifter og subsidier m.v.

Det nye ved det grønne nationalregnskab er sammenhængende analyser på tværs af områder i modsætning til enkeltstående statistikker. Et grønt nationalregnskab kan bl.a. anvendes til analyser af økonomiske aktiviteters, sektorers og branchers miljøpåvirkning og ressourceeffektivitet samt drivkræfter bag udviklingen i miljøpåvirkninger og ressourceforbrug.

Spørgsmålet om hvor langt Danmark er fra at være miljømæssigt bæredygtigt og potentialerne for forbedring kan belyses ved at sammenligne ressourceforbrug og forurening forårsaget af Danmarks samlede forbrug med estimater for de såkaldte planetære grænser, der fokuserer på følgende miljøaspekter: klimaforandringer, miljøfremmede stoffer, ozonnedbrydning, forsuring, stofkredsløb, vandforbrug, arealanvendelse samt biodiversitet. Med udgangspunkt i data fra konkret forbrugeradfærd i Danmark samt analyser af ændringer i individuel adfærd for områder som energiforbrug i hjemmet, transport og kødforbrug kan det vurderes, hvor meget Danmarks  pres på de planetære grænser kan nedbringes gennem disse ændrede praksisser.

Udfordringen ved at holde miljøbelastninger og ressourceforbrug inden for de planetære grænser og samtidig opnå en retfærdig social udvikling er en af de mest vidtrækkende og presserende udfordringer i det 21. århundrede. Udfordringen er fornylig konceptualiseret som 'det sikre og retfærdige manøvrerum for menneskeheden' ('social and just operating space for humanity'). Konceptet kan ses som det overordnede perspektiv, der ligger til grund for FN’s bæredygtighedsmål. De miljømæssige og sociale aspekter er tæt koblede gennem ressourceforbruget, der kan medvirke til social udvikling, men som samtidig er årsag til forværring af miljøet. Derfor er større effektivitet i samfundets anvendelse af knappe ressourcer til at indfri sociale og miljømæssige mål en af de vigtigste målestokke for om et samfund udvikler sig i retning af at holde sig inden for de planetære grænser på en socialt retfærdig måde. Sådanne vurderinger kan laves ved hjælp af indikatorer, der f.eks. ser på hvorvidt udviklingen i et lands materialeforbrug afkobles fra den socio-økonomiske udvikling i landet. Beregninger viser, at det er afgørende for sådanne vurderinger hvordan materialeforbruget opgøres, idet der for et land som Danmark er stor forskel på ressourceforbruget inden for landets grænser og opgørelser af ressourceforbruget, hvor ressourceforbruget knyttet til import og eksport medtages i form af det såkaldte ressourcefodspor ('material footprint'). Analyser viser, at hvis den økonomiske udvikling i Danmark sættes i forhold til udviklingen i Danmarks materialefodspor, så har der ikke været en afkobling af det danske ressourceforbrug i perioden 1992-2008.